Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Antroposofi

Tænkende i tid og rum




 

Den kristne esoteriske indvielse

 

Giotto

 

Den kristne esoteriske indvielse består af syv trin. Enhver der går denne vej vil opleve specielle billeder, følelser og erkendelser, der vil føre til en omfattende livsforvandling.

 

Oplevelsen af fodvaskningen.

Oplevelsen af piskningen, hudstrygningen.

Oplevelsen af tornekroninge

Oplevelsen af korsbæring

Oplevelsen af den mystiske død.

Oplevelsen af nedstigningen til helvede.

Oplevelse af opstandelsen.

 

 

Fodvaskningen:

 

 

 

Man når frem til oplevelsen af fodvaskningen, når man lever sig ind i den kendsgerning at det højere altid har brug for det lavere. For eksempel kan planten ikke eksistere uden stenriget eller jorden, dyrene kan ikke være til uden planteriget. Vi mennesker kan heller ikke være til uden sten og planteriget. Barnet ville ikke kunne klare sig uden far og mor. End ikke Kristus ville kunne være i udvikling sig uden disciplene og almindelige mennesker. Derfor bør vi alle være taknemmelige over det højere og lavere, da det er grundlaget for hele vor udvikling, og ved konstant og ihærdigt at indleve sig i en ydmyge og taknemmelig holdning til det såkaldte lavere, vil den kristne disciple se og opleve billedet og følelsen af fodvaskningen.

 

Selv levede Rudolf Steiner sig livet igennem dybt ind i sine venner og bekendtes tilværelsesproblematikker, han havde en stærk empati med alle han kom i berøring med. Men selv levede han i dyb ensomhed, når det gjaldt de kæmpemæssige åndelige kampe han selv måtte gennemleve, her kunne ingen hjælpe ham! Dette kunne måske betragtes som Rudolf Steiners fodvaskningen.

 

Piskningen, hudstrygningen:

 

 

Bag dette indvielsestrin gemmer sig den tanke og holdning, jeg vil stålsætte mig sådan at jeg kan bære de lidelser og smerter livet bringer, jeg ved at de ikke bare er nødvendige men at de også indeholder en skjult skat selv om jeg ikke lige kan se det her og nu. Jeg må betragte smerten som mulighed, potentiale.

 

Tornekroningen:

 

 

 

 

Der er noget her i tilværelsen, der er mig helligt. Det vil jeg kæmpe for også selv om prisen er hån, spot og latter. Det er tornekronings indvielse.

 

Korsbæring:

 

 

Når man i sit dyb erkender, at ens fysiske legeme ikke er mig, men blot et instrument, noget ydre man bærer med sig, da bliver man korsbærer. At være nærværende, at stå i det der er, at acceptere nuet uden at ville ændre det også når det er ubehageligt og svært, resulterer helt automatisk med, at vi kommer tit at bære vort kors.

 

Korsfæstelsen:

 

Korsfæstelsen er en intensivering af korsbæringen. Jeg på tager mig ansvar for at bære karma.

 

 

 

 

Grünewald 

 



Opdateret 06/05/2013

Besøg  
013350