Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Antroposofi

Tænkende i tid og rum




Goethes eventyr

Indledning

Jeg vil i 10 afsnit ganske kort genfortælle Goethes ”Eventyret om den grønne slange og den skønne lilje” Det er Antroposofi i eventyrform, udtaler Steiner og det er mit håb, at det måtte give en eller anden mod og lyst til at gå i gang med selv at læse det rigtige eventyr. Baggrunden for eventyret er en samtal mellem Goethe og Schiller, men den vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt. Jeg må også lige sige  Goethe kom aldrig selv med en tolkning til dette eventyrs betydning. Så vi har ingen facitliste.

Min fremstilling tilegner jeg Ingrid, ikke som erstatning for selv at lave et eventyr engang, men som tak for hendes eget eventyr og som inspirationsgiver til digteriske spirituelle impulser på denne side!

I begyndelsen af 18 tallet opsnapper Goethe intuitivt hvad der foregå i "Åndelige højder" hvor åndsvidenskaben er under forberedelse, og som den store kunstner han er, kan han gengiver indholdet i eventyrform altså ikke som filosofi, religion eller videnskab. Så når vi nu fx høre om Lygtemændene, handler det om et aspekt ved mennesket, i dette tilfælde vor intellektuelle, logiske tænkning, der i sig selv er noget uproduktivt, der løsrevet fra vilje, hjerte og moral er farligt. Efterhånden som eventyret skrider frem, har vi modtaget antroposofiens indhold. Det vil sige, vi har fået billeder på hvad det vil sige at være et mennesket, hvad verden er, hvad det er for en proces eller evolution vi står midt i og hvor er vi på vej hen. Det er ikke blevet direkte fortalt som åndsvidenskab,  men i eventyrets symbolform. I morgen forsøger jeg mig med nogle bud på symbolernes betydning.

 

”Eventyret om den grønne slange og den skønne lilje”

Handlingen tager sin begyndelse ved en stor flod, der efter et heftigt regnskyl er svulmet op.  Her bor der en færgemand i en lille hytte. Han fragter folk over floden, men han fragter dem kun den ene vej, de kan ikke komme tilbage den vej. En dag beder et par pjankede Lygtemænd om at blive fragtet over, færgemanden gør det, men han er temmelig utilfreds med deres viltre og urolige opførsel i båden. Men lykkeligvis komme de helskinnede over og som betaling ryster de nogle guldmønter af sig.

”For Guds skyld, fri mig for disse guldmønter” ” Tag dem igen.” Hvad vi har rystet af os kan vi desværre ikke tage igen” Siger lygtemændene og suser videre og lader Færgemanden om selv at tage sig af mønterne. Man han når dog at få fortalt dem at de skylder ham tre kålhoveder, tre løg, og tre artiskokker. Færgemanden lader sig nemlig kun lønne med levende ting.

Afsnit 2 handler slangen og Lygtemændenes videre færd!

 

 2. Del

Færgemanden er ærlig talt noget irriteret over al den ulejlighed lygtemændenes guld bringer over ham, men han får da guldet skaffet af vejen i nogle kløfter.

I de selv samme kløfter, som guldet er blevet anbragt i befinder der sig imidlertid en sovende skøn grøn slange. Den bliver vækket ved lyden af de klingende mønter, og den har knap nok fået øje på dem, før den begærligt kaster sig over dem og sluger dem; og tænk, guldet har den forunderlige virkning, at den gør slangen både lysende og gennemsigtig.

Først havde slangen troet, at guldet var kommet ned fra himlen, men så møder den lygtemændene, der jo ustandselig ryster guld af sig, og det kan nok være  at slangen får travlt med at guffe guldet i sig! Ja, der går ikke lang tid før slangen begynder at omtale sig selv som værende af lygtemændenes slægt af den vertikale linje.  Men et eller andet sted føler den sig noget utryg ved dem!

 

”Kunne du vise os vej til den skønne lilje?” spørger lygtemændene slangen. ”Nej” svarer den. ”Det kan jeg desværre ikke, for hun befinder sig på den anden side af floden.” Det ærgre lygtemændene, men de får så at vide, at der er to muligheder for at komme over til den anden side, for færgemanden bringer som sagt kun den ene vej.  Der er den mulighed at gå over slangen men det kan kun ske midt på dagen; og det er altså ikke lige et tidspunkt lygtemændene ynder at rejse; så deres eneste mulighed bliver at gå over ”Kæmpens skygge” ved dæmringstid.

3. del handler om: Slangen i det underjordiske tempel hos de fire konger

 

 

 

 

 

Slangen, der jo er blevet lysende, kryber nu tilbage i kløfterne og oplever til sin store glæde, at det den før kun kunne føle og fornemme, kan den nu se ganske tydeligt.

Den trænger nu ind i en vældig hule og for første gang ser den, at det er et underjordisk tempel. I hvert hjørne står der en konge. En af guld, en af sølv, en af malm og en broget sammensat af alle metaller på kaotisk vis. Da lyset falder på guldkongen spørger han: ”Hvor kommer du fra? Slangen svarer: ”Fra kløfterne hvor guldet bor.” Guldkongen spørger så: ”Hvad er herligere end guld?” ”Lyset svarer slangen.” ”Men hvad beliver mere end lyset?” Spørger kongen og slangen svarer: ”Samtalen!” Netop da dette er udtalt åbner der sig en spalte i templets væg. Og ”Den gamle med lampen” kommer ind. ”Hvorfor kommer du nu,” bliver han spurgt om. ”Fordi jeg kun må oplyse det, der allerede er oplyst.”(Først slange lys, almindelige menneskelige forståelse, så ”den gamle med lampens” lys.)  Der udvikler sig en samtale og den gamle bliver spurgt: ”Hvor mange hemmeligheder kender du?” ”Tre” svarer han. ”Hvad er den vigtigste?” ”Det åbenbare” svarer den gamle med lampen. ”Vil du gøre os bekendt med den sandhed?” ”Ja, så snart jeg kender det Fjerde.”  Så kommer måske det vigtigste! ”Eventyrets, Påskebudskab” Jeg kender det, siger slangen og hvisker den gamle noget i øret. ”TIDEN ER INDE” Råber ”den gamle med lampen.” ( Vi får aldrig at vide, hvad der hviskes, men det har noget med et offer at gøre. Men hvem ofre hvad og hvorfor?)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. og 5. Del

 

Den gamle med lampen: Det religiøse gemyt, lampen lyser kun hvor der er lys, modtagelighed, bevidsthed tilstede, han repræsenterer visdommen.  ”Den åbenbare hemmelighed” han mestre, er evnen til at se meningen og ideerne bag alt det, der møder os i livet, også og måske især det, der ligger bag det såkaldte meningsløse. Guldkongen: Forestillingsevnen. Sølvkongen: Vore følelser. Malmkongen: Vor vilje. Kaotisk blandingskongen: Vel nærmest det vi kalder egoet, eller det menneske der lader sig beherske at sine tanker, følelser og vilje. Den reagerende del af os ikke den responderende.

4 Del

Nu drager den gamle med lygten hjem til sin og ægtefællens bolig. Her finder han sin kone helt af mægtig. Det viser sig at lygtemændene har været på besøg og med deres anmassende uanstændig opførsel har de helt taget pippet fra hende. Det fine sarte guld de har på deres vægge har de slikket af, og deres mops eller lille hund er død da den spiste det guld de rystede af sig, og hvad værre er, er hun i forvirringen kommet til at love at betale færgemandens gæld for dem, de 3 gange tre grøntsager.

Tag mopsen og bring den til den ”Skønne lilje” hun kan nemlig forvandle det døde og gøre det levende, og betal så samtidig lygtemændenes gæld til færgemanden. Siger den ”Gamle med lygten.” Hun fylder sin kurv med grøntsagerne og ædelstenen, onyksen, da hunden døde blev den nemlig til en ædelsten. Men den kan den skønne lilje heldigvis gøre levende igen. ( Hvad er det, der kan gøre dine og mine døde ting: Begreber, meninger, citater osv. levende igen? )

5. del

Den gamle kvinde begiver sig først ned mod floden for at betale gælden; Men lige inden hun er nået frem viser Kæmpen med skyggen sig. Han stikker en hånd frem og snupper et løg, et kålhoved og en artiskok fra den gamle kvindes kurv. Så da hun endelig når frem til færgemanden og ikke er i stand til at betale hele gælden må hun som pant stikke sin ene hånd i floden. Det gør hun, men da hun trækker hånden op af vandet viser det sig at den er blevet helt sort. Konen er dybt ulykkelig! Men færgemanden sige at hun sagtens kan bruge den alligevel som hidtil, men hvis hun ikke betaler det resterende vil den helt forsvinde.  Men den gamle kone vil langt hellere have en smuk synlig hånd, der ikke kan bruges til noget end en sort grim der kan bruges.

På sin videre vej til den skønne lilje møder hun ”Den skønne Yndling.” ( Mødet mellem den sunde fornuft og det højeste ideal ) Hans kræfter er svundet helt ind, og han virker meget sorgfuld. Den gamle kone prøver at komme i snak med ham, men han svarer kun med enstavelsesord! Først da han finder ud af, at hun er på vej til den skønne lilje begynder han at vise hende interesse. ”Er det pænt” spørger Konen. Det er det nok ikke! Men de komme over ens og når frem til den skønne lilje.

 

 

 

6. og 7. del

Liljen bor i en have, men der er det mærkelige ved planterne i haven, at de ikke når frem til blomst og frugt. Den gamle kone er den der først træder frem for Liljen og fortæller hvad hendes mand lige har sagt nemlig at ”Tiden er inde!” Det muntre Liljen lidt op og giver hende håb. Hun befinder sig nemlig i en ret ulykkelig situation, for alt levende hun kommer i berøring med dør. Hun havde indtil for ganske nylig en papegøje, men uheldigvis var en Høg kommet flyvende og det havde forskrækket papegøjen så meget at den fløj direkte mod liljen for at finde beskyttelse, men det blev døden den fandt ved berøringen med hende. Liljen gør nu mopsen, onyksen, levende igen men Ynglingen er ikke længere i stand til at udholde sin længsel efter liljen, han styrter hen til hende og omfavner hende og dermed dør han!

Slangen er nu også kommet tilstede, den danner en magisk cirkel om papegøjen og Yndlingen. Det bevarer dem fra at gå i forrådnelse et stykke tid. Den gamle med lygten, som er i stand til at færdes på begge sider af floden beder nu alle om at følge med til templet, han ved jo at tiden er ved at være inde. Selv de to lygtemænd har fundet vej til Liljen og de er som vi kan tænke os allerede i fuld gang med at opmuntre Liljen med deres veltalenhed og belevenhed.

For sidste gang slår slangen bro over floden. Alle drager de nu over slangebroen, og da alle er kommet over spørger den gamle med lygten slangen om ”den er rede” Efter slangens ”ja!” beder den gamle Liljen om at berøre slangen med sin venstre samtidig med at hun berører Yndlingen med sin højre. Både papegøjen og yndlingen gøres nu levende., men Yndlingen er endnu ikke åndeliggjort. Medens man forundret ser til at alt dette udspille sig, er slangens krop faldet fra hinanden og er blevet til tusind fine ædelsten. Både Liljen og den gamle kone ser med lange øjne efter disse smukke ædelstene! Nej, de skal ikke anvendes til smykker, den gamle med lampen har allerede taget dem og kastet dem i floden og op af floden rejser der sig den skønneste bro. De to sider er nu blevet forbundet med hinanden med en smuk stor og bred bro.         Sidste del komme på mandag.

 

 

 

8. Del

Nu drager de alle til templet, de to lygtemænd lukker op og alle går ind. Nu spørger guldkongen: ”Hvor kommer I fra?” Fra verden svarer den gamle. ”Hvor går I hen?” Spurgte sølvkongen ”Tilbage til verden” Sagde den gamle. ”Hvad vil I hos? Spurgte malmkongen. ”Ledsage jer.” Sagde den gamle.

Nu begynder templet at bevæge sig. Først under jorden så under floden og til sidst opad og opad indtil det bryder gennem overfladen og tager færgemandens træskur med sig. Det falder ned fra templets loft og rammer gulvet, hvor det forvandles til et alter eller et tempel i templet.

Ynglingen som stadig kun er levende, modtager nu gaver fra de tre konger. Det er en indvielse, der skænker ham de gaver der er nødvendige for at styrke hans tanke, følelse og vilje.

Guldkongen skænker ham en krone med ordene: ”Erkend det højeste.”

Sølvkongen skænker ham et scepter med ordene: ”Vogt mine får.”

Malmkongen skænker ham et sværd med ordene: ”Sværdet ved den venstre, Den højre fri.”

Først nu kan han forenes med liljen.

Fra nu af er det muligt at færdes mellem den jordiske verden og den himmelske verden. Man kunne sige at bønnen i ”Fader Vor” er gået i opfyldelse. Fra nu af er vi i stand til at se det evige i det forgængelige. Vor tænkning, følelse og vilje lever ikke mere kaotisk eller betinget og reaktivt i vort indre. De er blevet tjenere redskaber for vor ånd, eller det guddommelige.

De tanker og følelser, som langt de fleste mennesker i dag beherskes af, lever stadig under jorden i en kaotiske tilstand, men de er ikke vores fjender, de er potentiale, så Bos udtryk med det ”autentiske ego” er i fin overensstemmelse med dette eventyr af Goethe som jeg ser det. Skulle jeg pege noget der i mine øjne gør eventyret specielt antroposofisk er det netop dette, at vi som mennesker befinder os i en meget lang kompleks proces, med at udvikle os fra at være en svage, længselsfuld ynglinge, til at blive den stærke ynglinge der er i stand til at forene sig med den skønne lilje.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg skuer ud i verden

 

 

Jeg skuer ud i verden

hvor solens lys ud vælder,

hvor himlens stjerner funkler,

hvor jordens stene hviler.

hver plante vokser levende

og dyret lever følende

og mennesket besjælet

en bolig ånden giver.

Jeg skuer ind i sjælen

som i mit indre bor

Guds Ånd den gennemvæver.

Al sol og sjælelys

I verdens rum derude

I sjælens dy derinde.

Guddommelige ånd

til dig jeg  bedende mig vender.

At al velsignelse og kraft

til arbejd og lærdom

må vokse i mit indre.

 

Rudolf Steiner?

 

Goethe om åndedrættet

Hvert åndedrag gavner os dobbelt

for både at indånde og udånde luft

er en nåde.

Det ene presser

det andet befrier,

så rig er den nåde tilværelsen giver.

Jeg takker Gud,

når han tynger mig ned;

og takker ham atter

når han giver mig fred.

Goethe

 

 

Menneskets ideer:

Uendelig meget afhænger
af den kendsgerning,
at menneskets ideer ikke forbliver
blot tænkende, men at de i tænkningen
også bliver seende.

Rudolf Steiner

 

Rudolf Steiner. "Indre ro" Fredsdans.

Sjælens ønsker spirer,

viljenshandling vokser,

livets frugter modner.

Jeg føler min skæbne,

min skæbne finder mig

Jeg føler min stjerne,

min stjerne finder mig.

Jeg føler mine mål

og målene finder mig.

Min sjæl og verden er eet

Livet, det bliver klarere omkrig mig,

livet det bliver sværere for mig,

livet, det bliver rigere i mig

Stræb efter freden

lev i freden

elsk freden.



Opdateret 07/05/2013

Besøg  
013350