Vi bruger Cookies!     

         
 X     
Rudolf Steiner

Tænkende i tid og rum




 

Hvad er antroposofi

Antroposofien er erkendelse eller visdom om mennesket. Men det er også erkendelse af den verden vi som mennesker er indfældet i. Det betyder at antroposofien både har en mystisk og en okkultist side. Den opfordrer os til at foretage en dobbeltbevægelse. Se ind i dig selv og se ud i verden. Ved at se ud i verden kan vi nemlig erkende os selv. Ved at se ind i os selv, kan vi erkende verden. Antroposofi er altså en erkendelsesvej. Der vil føre det, der er åndeligt i mennesket ind i en samklang med det der er åndeligt i verdensaltet. Det betyder at antroposofien prøver at sætte åndserkendelsen ind i det almindelige praktiske liv her i verden. Fortsætter...

1. Tankekontrol:

Fra de 6 biøvelser

Ved at gennemgå disse øvelser bereder den enkelte en vej der vil kunne føre en frem til en højere erkendelse, altså en erkendelse, der ligger ud over det rent sanselige. Derudover er øvelserne også med til at sikre, at man forbliver mentalt og følelsesmæssigt sund under processen. Den første øvelse handler om tankekontrol. Det er i virkeligheden det 12 bladede hjertechakra der arbejdes med og R. Steiner fortæller, at vi ved denne øvelse vil kunne opnå at trække os tilbage i vort åndelige

sjælelige og derved gøre os fri af det fysiske. Hvis vi altså sammentrækker vore tanker, koncentrerer os, så vidt muligt om et punkt, og så dykker under i dette punkt, og bliver der et stykke tid, vil vi forstærke tankekraften i en sådan grad, at vi bliver i stand til at iagttage det fysiske legeme.

Selve øvelsen:

Find en ting, du vil koncentrere dig om i 5 minutter. Tag noget helt enkelt, fx en skål, en blyant eller en ske. Ved at tage noget helt enkelt undgår man at sætte unødvendige følelser i bevægelse, det astrale. Lad være med at tage Napoleon den Store, siger Steiner. Det, det drejer sig om er at lade tankerne enten udspring af det iagttagne, eller af det logiske, det følgerigtige. Lad dig ikke distraherer af eventuelle uvedkomne tanker der stiger op. Lad eventuelle tanker der stiger op falde til bunds som grums i et glas vand. Steiner siger: ”Jeg går ud fra denne tanke og føjer så ud fra eget indre initiativ alt det til, som sagligt kan forbindes med den.” Ved slutningen af øvelsen skal tanken stå lige så klart som ved begyndelsen. Man laver denne øvelse en måned, man kan tage nye ting hver dag men man kan også anvende den samme ting et stykke tid. ”Ved slutningen af en sådan øvelse forsøger man at bringe til fulde bevidsthed den indre følelse af fasthed og sikkerhed, som man ved subtil opmærksomhed på sin egen sjæl snart vil bemærke, og så afslutter man øvelsen ved at tænke på sit hoved og midten af ryggen (hjerne og rygmarv) på en sådan måde som ville man lade denne følelse strømme ind i disse legemsdele.”

 

 

Steiner om pædagogik

kære Tina Det var i sin tid mit møde med R. Steiners pædagogiske ideer, der førte mig ind i antroposofien. Det er ca.30 år siden; jeg var sammen med nogle venner gået i gang med at oprette en Grundtvig Kolds Friskoleskole, ”Frederiksberg Friskole”. Det gav mig anledning til at af prøve nogle af R. Steiners pædagogiske ideer, specielt i forbindelse med faget regning og matematik. Det betød i praksis at talverdenen blev udvidet i betydelig grad i forhold til vor vanlige forståelse. Nu blev tallene udover blot at udtrykke mængde og rækkefølge til eventyrtal, naturtal, tal der knytter sig til mennesker og dyr og tal der knytter sig til musikken. Man kan næsten sige, det blev Pythagoras forståelse af tallene som en port til selvforståelse og verdensforståelse omsat til nutidens børneskole.

Steiner gav på et tidspunkt udtryk for at et af de overordnede mål med hans pædagogik var at forberede børnenes sjæl, ånd og legeme på en sådan måde, at den ville blive i stand til at ikke bare vågent at iagttage, modtage og tænke over det umiddelbart sete i den ydre verden, men også at den følelsesmæssigt, kunstnerisk var blevet udviklet så meget at den også ville være istand til at kunne opfange åndens tale gennem det sete eller oplevede. Begivenheden

 

Rudolf Steiner Frihedens filosofi

"Leve i kærlighed til handlingen og lade leve i forståelse af den andens vilje er frie menneskers grundsætning. De kender ikke til at skulle andet end det deres vilje er intuitivt indforstået med; hvordan de i det enkelte tilfælde skal ville, vil deres evne til at få ideer fortælle dem." Rudolf Steiner. Fra Frihedens filosofi. Hvad mener du? Har mennesket en fri vilje? Eller i hvilken forstand kan man sige at mennesket er frit?

 

 

 

Tryk her: http://www.youtube.com/watch?v=HElsLx5FklM

 

 

 

De tre jeger

Jeg konstaterer forskellige impulser, der på skift griber sjælens ror i kortere eller længere tid ad gangen.

1. Første stadium er min automatpilot, når den står ved roret handles der ureflekteret, ubevidst efter det egomønster, jeg nu engang er i besiddelse af! Denne automatpilot kalder jeg ikke et jeg, på en måde opfatter jeg denne bevidsthedstilstand som en menneskelig dyretilstand.

2. På det næste trin har jeg et jeg, det 1. jeg, men jeg bruger det udelukkende til min egen fordel eller mit eget forsvar. Jeg er blever en "Mr Bean" eller en "Don Juan." Jeg er en rendyrket egoistisk type. På et tidspunkt bliver jeg også træt af "livets ulidelige lethed". Jeg finder det ikke længere tilfredsstillende kun at opfylde mine egne behov.

3. Jeg begynder ind imellem at finder glæde ved at glemme mig selv for en stund for at gøre noget for andre, først for de nærmeste, kone, børn og familie, så udvider jeg interessen til at omfatte stadig flere og flere. Det var det 2. jeg. Til sidst forsøger jeg endog at omfatte mine fjender med forståelse og interesse. Elsk dine fjender, som det hedder i biblen, når det har udviklet sig til et hjerteanliggende, er jeg kommet til det sidste stadium. Dette

4. stadium med det 3. jeg eller højere Selv lader sig ikke styre af krop, egoidealer, betingninger, normer osv. Nej for det 3. jeg er det styrende princip ren kærlighed og forståelse til det menneske eller den situation man står overfor. Mit ego eller personlighed er der stadig, men nu tjener og kommer den blot med gode råd og erfaringer. Dette er en meget kort og dermed en lidt firkantet og skematisk fremstilling. Jeg tror at Jesus og Buddha udelukkende handlede ud fra det højeste jegs stadium. Vi andre dødelige sapper mellem de forskellige stadier. Nogle gange er det automatpiloten andre gange Mr Bean, en sjældengang det højere selv der står ved roret. Vi er under vejs med mindre vi er kommet til Buddha stadiet.

 

Hieronimus Bosch bud på egoansigter?

Som mennesker står vi overfor valg, dyr handler per instinkt. Nogle gange handler vi mennesker nærmest som dyr, helt eller mere eller mindre styret af ubevidste impulser, disse reaktionsmønstre eller betingninger anser jeg for at være egoet. Det har mange ansigter. Se Bosch bud på nogle af dem og prøv at find dig selv! Der er både grove og mere forfinede egotyper. De forfinede er ofte de farligste, de klæder sig indimellem som får. Kristus, korsbæreren, ser jeg som vores autentiske selv. men bemærk Veronica... Øverste billede, nederst til venstre..., hvilken del af os er hun?

 

Bo Heimann om Egoet

Kære Mette. Tak skal du ha´ for henvisningen til en bog om Egoet af Bo Heimann. Kh Jens H

Du kender det fra din omgang med andre mennesker. Pludselig kan positive, generøse, kærlige og smilende mennesker forvandle sig til aggressive, stolte, selvoptagede bæster. Og værre endnu. Du kender det fra dig selv!

Det er som om, der en gang imellem farer en djævel i os, når tingene ikke lige udvikler sig, som vi gerne vil have det. Med ét kan vi ikke finde ud af andet end at angribe, forsvare os og narcissistisk holde stædigt på vores eller kæmpe for at bringe os i en dominerende magtposition.

Rudolf Steiner Frihedens filosofi

"Leve i kærlighed til handlingen og lade leve i forståelse af den andens vilje er frie menneskers grundsætning. De kender ikke til at skulle andet end det deres vilje er intuitivt indforstået med; hvordan de i det enkelte tilfælde skal ville, vil deres evne til at få ideer fortælle dem." Rudolf Steiner. Fra Frihedens filosofi. Hvad mener du? Har mennesket en fri vilje? Eller i hvilken forstand kan man sige at mennesket er frit?


 

 



Opdateret 30/04/2013

Besøg  
013350