Jeg skue ind i mørket

i det opstår lys

lys som lever.

Hvem er dette lys i mørket

jeg er det selv i virkeligheden

Hensigten med denne hjemmeside er at dele, udveksle og drøfte spirituelle erfaringer og oplevelser. Hvis du har kommentarer til de artikler der er, bruger du bare linket kommentar. Større indlæg, sendes til: plysnorgaard@gmail.com

Selv er jeg forankret i antroposofien. Den har jeg beskæftiget mig med i rigtig mange år. Men jeg er også meget optaget af mange af de nyere spirituelle retninger, som er groet frem. Hvad er det, de specielt lægger vægt på? Bliver der sagt noget nyt? Er det kun den sproglige iklædning, der har ændret sig? Og er vi i dag blot moderne mystikere, der prøver at kæmpe os fri af vor betingning?

 Tillykke Søren Kierkegaard

Kierkegaard om angst

5 måder at være fortvivlet på!

https://www.youtube.com/watch?v=zftewtinpYo

Tryk her: http://www.youtube.com/watch?v=DVKePFzAu9w

I anledning af Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag den 5. maj bringer jeg denne tankevækkende video. Det er igennem angsten vi møder os selv som ånd! Vi oplever at livet er fuldt af valg og i dybet af os føler vi, hvis vi ellers tør lytte, at alt er muligt. Men hvad gør vi så i dette frirum der opstår? Hvad stiller vi op overfor "muligheden?" Griber vi til automatpiloten, betingningen? Eller griber vi muligheden til at pleje vor egne snævre egointeresser? Eller tør vi forblive i mulighedens rum, som er et intet, og lade det tale til os? Læg også mærke til talen om nærvær helt til sidst i videoen! Smukt! Tillykke Søren Kierkegaard!

Søren Kierkegaard citater

Om Motion:

Tab for alt ikke lysten til at gå:

Jeg går mig hver dag til det daglige velbefindende til

og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til

og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.

Om sprog og tale

Sproget er til for at skjule tankerne - nemlig at man ingen har.

Om stress

Af alle latterlige

ting forekommer det mig

at være det allerlatterligste

at have travlt

At vove

At vove er at

tabe fodfæstet en kort stund.

Ikke at vove

er at tabe sig selv

Om at være

Det store er ikke at være dette eller hiint

men at være sig selv

og dette kan ethvert menneske,

når han vil det.

Om vanen:

Ak, af alle fjender er

måske vanen den lumskeste,

og frem for alt er den lumsk nok til

aldrig at lade sig blive set,

thi den der så vanen,

han er frelst fra vanen.

Rudolf Steiner i Danmark.

”Menneskets og menneskehedens åndelige ledelse”

Det menneske som tænker over sig selv indser snart, at han bærer et mere kraftfuldt jeg i sig end det vi normalt opfatter med vores almindelige bevidsthed.

De hændelser og de menneskemøder vi har, danner pludselig et mønster der giver mening når vi ser dem i fugleperspektiv.

Hvad leder os til disse møder og disse hændelser?

Tænk på hvor forundringsværdigt det er at se alle de mange færdigheder et barn tilegner sig i løbet af de første 3-4 år af tilværelsen.

(Hjernen er meget ufuldkommen i starten af livet. Den overskyggende sjæl arbejder på det som er nedfældet i kausallegemet.)

De første 3 år tilegner jeg mig ved hjælp af højere åndelige kræfter følgende færdigheder:

1.    Stå, Gå. 2. Tale 3. Tænke.

STÅ GÅ:

Dyrene tilegner sig færdigheder, men de udvikles mere eller mindre automatisk eller spontant for dem. For mennesket er det anderledes:

De 3 omtalte færdigheder mennesket tilegner sig sker via koncentreret sjælsarbejde.

Det er virkelig høje sjælelige/ åndelige kræfter er i spil når et menneske rejser sig op.

TALE:

Med det væsen der går fra inkarnation til inkarnation lærer mennesket at sætte sig i relation til sine medmennesker via tale eller sproget. Hensat til en øde ø ville et barn ikke udvikle sprog, men det ville fx skifte tænder. Inden mennesket overhovedet begynder at tale danner eller forbereder hans evige sjælevæsen strubehovedet sådan at det senere kan lære at tale. S 10 midt.

Fortæl historien om Kasper Hauser.

Tænkning

Når vi lige er født er vi i besiddelse af en hjerne, der er arvet fra vores far og mor.

Men i løbet af de første tre-fire år griber højere væsener ind og omdanner den til det redskab som er en sum af mine tidligere liv. Fra da af er jeg altså i besiddelse af en hjerne der tænker i de baner min karma i dette liv netop fordrer.

Min barnlige aura rækker ind i de højere verdeners hierarkier og former mig og min hjerne til netop denne inkarnation, med de opgaver mit højere jeg og hierarkierne har tilrettelagt for denne inkarnation.

Når jeg så er blevet omkring 3-4 år træder vort jeg/personlighed til. Dette jeg formørker den barnlige aura og erstatter den med vor nuværende bevidsthed. Resten af livet er vi normalt kun i stand til at huske tilbage til denne skelsættende begivenhed i 3-4 årsalderen.

De høje kræfter der danner vores hjerne lærer os også at stå/gå og tale. Side 12

Andre aspekter af åndelig ledelse

Man kan fx gøre eller sige noget og måske først mange år senere forstår man betydningen af det man gjorde eller sagde. Det skyldes at højere ledelse har gjort sig gældende. Det ske i første omgang helt uden om vor almindelige fornuft og bevidsthed.

Vi kan opleve dette højere som noget vi bare har fået med i bagage men undertiden også som noget vi skal udvikle yderligere. Disse kræfter er til stede i os og bevirker at vi har mulighed for at kunne vokse ud over os selv.

Disse kræfter er også frembringer af vore idealer, kunstneriske evne til at og vor evne til at kunne heale os selv. Endelig er det også de kræfter der sætter os i stand til nå til erkendelse af de højere verdener.

Men de højere kræfter fra vor første år trænges i baggrunden når jeget gør sit indtog. Jegets indtog bliver ledsaget af Luciferiske og Ahrimanske kræfter. Disse to væsener gør sig ikke særlig meget gældende i den første periode. Her er det Hierarkierne der alene er i funktion. Men død, lidelse, og sygdom kommer til med Lucifer og Ahriman.

Hvis det kun var de højere kræfter der virkede i gennem hele livet ville vi ikke holde længe. Kun 3-4-5 år så ville disse stærke rene kræfter brænde os op.

Disse kræfter må kun søges i fuld bevidsthed. Så opgaven går ud på at lære at udholde de kræfter som gjorde sig fuldt ud gældende i barnealderen. Det er stærke sager.

Rudolf Steiner i Danmark

Mystikeren ser sin egen ufuldkommenhed, men han har også en tiltro til, at der er kræfter i ham der kan løfte ham op over sig selv. Det er de kræfter der gjorde sig gældende i alderen mellem 0 og 3/4 år.

Nu ved vi imidlertid at vor forbindelse med vort jeg/personligheden og omverdenen slører de oprindelige barndomskræfter,og vi ved også, at hvis jeg fjernede det personlige jeg men bl a egoet, og erstattede det med det højere jeg, ville vi bryde sammen rent fysisk i løbet af 3-4 år. Jesus kunne kun leve med Kristus i sig i 3,5 år.  Først i en fjern fremtid det vil blive muligt for os at rumme disse stærke kræfter rent fysisk. Vort legeme må altså først forberedes til at kunne rumme disse guddommelige kræfter helt ned i det fysiske. Sådan var det selv for Jesus Kristus Og det på trods af at det legeme han inkarnerede i var et udvalgt og super plejet legeme.

Hvad Kristuskraften udretter fysisk i os de første 3-4 år (at stå, at gå, at tale og at tænke.) uden vi er os det bevidst, kan vi senere nærme os bevidst i meditativt tilstand.

Først lærte vi fysisk at g唦 senere lærer vi meditativt at gå vejen, så lærte vi at tale. Senere lærte vi at tale sandheden. Til sidst lære vi at tænke. Eller tænkende lærer vi at give livet udtryk. Uden ord og tanker intet menneskeligt udtryk. Kultur.

Så når vi nu hører Kristi ord: ”Jeg er vejen, sandheden og livet” Og meditativt fordyber os i dem, drager de kræfter gennem vort jeg, som tidligere var virksomme i os, da vi fysisk lærte at gå, tale og tænke.

Det er evighedsstemningen fra de højere hierarkier, der ligger i ordene ”Jeg er vejen, sandheden og livet”.

Den Kristus vi bærer i os er uberørt af vor personligheds ufuldkommenhed.

Når vi taler ud fra denne Kristus i os. Er det levende ord, fortælling. Vi karakteriserer og fremkalder en stemninger, hvor det sagen drejer sig om, ikke lille mig, egoet. Vi taler ikke bare i begreber og definitioner.

Har vi først fundet Kristus i os selv, vil vi i sandhed lære at skatte Bibelens budskab. Det udspringer af samme kilde som barndomskraften.

Disse kræfter danner altså: Vor hjerne, vor evne til at: gå, tale, tænke og er ligeledes kræfterne bag Evangelierne.

Når sande ledere står frem i dag og taler om den åndelige verden, lever ideen ”Ikke mig men Kristus i mig” i dem. Grækerne og Sokrates sagde min Dæmon taler i og igennem mig. Derfor var grækerne blevet godt forberedt til at kunne tage imod Kristusbudskabet. Paulus fandt sine bedste elever netop i denne græske kultur.

2.  foredrag

Dette foredrag handler om de forskellige typer ledelse mennesket har været igennem både i Lemurisk tid, Atlantis, egyptisk, græske tid og frem til vor egen.

Der er en periode i begyndelsen af den egyptiske periode, hvor Guder stiger direkte ned i mennesker. Egentlig drejer det sig om væsener, der ikke er nået helt frem til engle stadiet, de gik i stå under måne perioden, der var deres menneske periode. Disse væsener kaldes også dhyaniske væsener. De væsener vi kalder engle kaldes occult også Overmennesker. De dhyaniske væsener står altså mellem mennesket og englene i udvikling.

De har været de ledende kultur bærer i lange perioder.

Disse høje englevæsener tænker helt anderledes end menneskene. Vi tænker i tid vi kan ikke sådan fx lære matematik i et nu, det kræver tid for os, det skal gennem et punkt.

Gennem et jeg, en personlighed. Det tager tid, og det rummer mulighed for at tage fejl.

Disse fremskredne væsener har i et nu hele sandheden som et hele. Derfor kunne fx en Farao der stod overfor et sådant væsen vare sikke på sandhedsværdien i det han fik meddelt.

Som barnet i dag er spontant åben over for disse kræfter eller væsener når de indvirker på dets fysiske udvikling, sådan var egypteren åben over for væsnernes kulturelle inspirationer.

Med Indernes store hellige mestre var det lidt anderledes. Richierne kunne kun virke med deres overmåde høje og stærke visdom nå alle var samlede. Det vil sige alle syv. Så strømmede energierne igennem dem med en kraft så stor at man fornemmede solens lys stråle ud fra deres øjne. Men stod man over for et sådant menneske, når det ikke var åndeligt virksomt fremstod det som et ganske jævnt enfoldigt menneske.

Side 29 nederst.

Tanken som ledelse.

Men udviklingen skrider videre, den guddommelige ledelse aftager og den menneskelig ledelse modnes mere og mere. Med den store personlighed Menes sætter man skellet til den næste fase. Fra nu af er det den menneskelige hjerne der får overdraget ledelsen.

Hjernen bliver vort værktøj og dermed er vi kommet ind i en periode, hvor det at fejle bliver en konsekvens eller mulighed.

Det er netop i selv samme periode at man ser labyrinterne dukker op. De er et sindbillede på den nye situation menneskeheden nu befinder sig i. Labyrintens snørklede gange er billede på hjernevindingerne.

Det samme fænomen gør sig gældende i den græske kultur. Her er det kong Minos der kommer til at lægge navn til udviklingen af den menneskelige tænkning.

Sprogudviklingen.

Fra bibelhistorien kender vi beretningen om Babelstårnet og om de konsekvenser det afstedkom da arbejderne pludselig ikke mere kunne forstå hinanden fordi de fik forskellige sprog.

Åndvidenskaben har også fundet frem til at mennesket i en fjern fortid havde et ursprog.

Det gør sig særlig gældende i atlantisk tid. Det er højt udviklede engle der har skænket det til menneskene, og det fungerede således at når mennesket så ud i verden og så fx en hytte, blev dens sjæl lydligt drevet mod en konsonant. Det der var i rummet stræbte efter at blive efterlignet konsonantisk. Vindens blæsen, bølgernes brusen, hyttens beskyttelse.

Hvad man derimod følte i sit indre, smerte, glæde, blev man draget mod vokalerne for at udtrykke. (Bolig) B ..Beskyttelse  O.. Tryghed

I vores sprog findes der stadig rester af ursproget, og i den finsk-ugriskes sprogstamme er de 12 konsonanter meget tæt på det oprindelige ursprog.

Side 34

 Men det går tabt og erstattes af mange individuelle sprog, som vi kender det i dag. Det er luciferiske væsener der skænker de forskellige sprog til menneskene. Dermed går menneskets fornemmelse af at være en del af en større helhed tabt. Det bliver individualistisk, men derved erhverver det sig også mulighed for at blive et frit væsen.

Side 36

Vi lever i dag i en tid der er en spejling af den egyptiske tid. Mange forskellige væsener virkede dengang. Da den egyptiske tid blev afløst af den græske måtte disse væsener vige pladsen for nye væsener. Nu har de taget fat igen men på et højere plan. Væsnerne hjælper ikke kun os de hjælper også sig selv frem i udvikling.

Et eksempel på en sådan videre udvikling ses fx hos astronomen Kepler i egyptisk tid hjalp englevæsenerne ham med at finde frem til himmelske lovmæssigheder. I hans seneste inkarnation som Kepler var det de fysiske jordiske lov. Kepler skriver selv at for at komme frem til sine love måtte han tage de fra de hellige egyptiske tempel-kar.

Et andet eksempel på en spejling fra den egyptiske periode finder vi i balsameringen der i dag giver sig udtryk i vores stærke tilknytning og tilbedelse af kroppen.

Fint nok at vi ser de fysiske love, af Luciferisk karakter. De er grundlaget for en fri erkendelse. Vi må kunne se ånden i stoffet. Men ser vi kun stoffets love hænger vi fast i dem når vi ikke vor bestemmelse.

S 39.

Både højt udviklede og mindre udviklede væsener arbejder tæt sammen.

Og var der mindre udviklede der ikke ville det gå galt for os mennesker. Vi ville simpelt hen miste jordforbindelsen og dermed ville vi ikke være i stand til at udføre den opgave der er vores som mennesker, nemlig at føre ånden ind i materien og erkende den og derved befri, når se og sanser den i formerne vi ser.

Det er altså ikke nok at vi er klarsynet. At vi kan fornemme væsnerne. Vi må også blive i stand til at skelne imellem de forskellige slags væsener. Udviklede og mindre udviklede, og dertil fordres at også er indviede.

Tidligere var det ikke nødvendigt for os mennesker, det Stod så at sige skrevet på væsnernes pande. Det gør det ikke mere. Nu skal det erkendes gennem en udviklet evne til at skelne.

Langt tilbage i vor udvikling var vi ubevidste væsener førte os. Frem mod år 1250 e. Kr. Bliver vi mere og mere formørkede, til sidst omkringliggende 1250 er selv de der har været højst indviet ikke i stand til at erkende noget som helst af den højere verden i det de ser. Det er virkelig en erkendelsesmæssig labyrintperiode, vi lærer ved at fejle. Fra år 0 og frem til 1250 har vi optaget Kristus i os men ubevidst. Fra nu af gå det mod tider hvor vi mere og mere vi etablerer et bevidst forhold til Kristus og stille os selv til rådighed for hans impuls.

3.  foredrag

 R. S. i Danmark

Vi har nu talt om forskellig åndelig ledelse specielt i egyptisk tid og dets spejling i vor egen tid.

Men før den egyptiske tid havde vi en tid som vi kalder den persiske kulturperiode. Også der blev menneskene ledet af engle, men disse engle var bare formidlere af ledelse fra Ærkeenglene og før dem har vi så den Indiske periode, her formidler englene direkte fra et hierarki der er endnu et trin højere nemlig Archai hierarkiet.

Går vi den anden vej historisk set kommer vi til den græske periode. Det er en lidt speciel periode i forhold til ledelse, for det betyde at menneskene er overladt til sin egen ledelse i meget høj grad i forhold til de andre perioder. Det skulle have været noget af en prøvelse for menneskene i denne periode uden særlig megen ledelse.

I tiden efter Kristus går ledelsen over til Kristus selv, men via de engle der er færdigudviklede. De der ikke nåede at blive færdige på månen, de såkaldte tilbagestående har endnu ikke tilsluttet sig Kristi ledelse. Det gælder fx de videnskabsfolk der udelukkende regner med at alt blot består af atomer. Altså de super materialistiske videnskabsmænd.

Men Kristus gennemtrænger hvert eneste atom i vor verden, og en skønne dag vil videnskaben tale om Kristus i de fysisk/kemiske love. En spirituel kemi vil komme til at herske i fremtiden.

Disse kendsgerninger om Kristus kendte man også til langt tilbage i historien. Både perserne og inderne kendte Kristus men som en instans de ikke selv kunne nå. Den var jo blot oversvævende på daværende tidspunkt.

I Persien på Zarathustras tid kaldte man den kraft for Ahura Mazdao, den store ånd på solen som engang i fremtiden ville forene sig med jorden.

Kristus finder vi jo heller ikke i vor verden, men i den nærmeste verden over denne; nemlig den æteriske verden.

Dette emne har der jo været delte meninger om i lange tider. Nogle Gnostikere regner jo med at det kun var Kristi synliggjorte æteriske legeme, der blev korsfæstet. Og det betyder at han i realiteten ikke blev korsfæstet.

s. 50

Horoskopet

R.S. betragter også horoskopet som en slags ledelse for os almindelige mennesker. Det repræsenterer jo de kræfter eller energier vi bærer med os gennem hele vor inkarnation.

Disse kræfter er unikke ikke to mennesker har den samme konstellation det stjerne billede der stod på himmelen over os i fødselsøjeblikket indtegnes eller spejles så at sige i vor menneskelige hjerne. Så hele vor betingning altså den måde vi tænker og reagerer på er egentlig indkodet i den fysiske hjerne.

Sådan var det imidlertid ikke for Kristus Jesus.

Men det er et temmelig komplekst forløb.

Ved begyndelsen af vor tidsregning fødes der to Jesu børn. Den ene af den Nathaniske linje den anden af den Salomoniske linje. Eller et Lukas Jesu barn og et Mattæus Jesu barn.

Lukas barnet er det barn der fødes i stalden. Det har aldrig inkarneret her på jorden før.

Det bærer absolut ingen karma med sig, det er uskyldsrent, men også naivt, det bringer jo ingen jordiske erfaringer med sig.

Mattæus Jesu barn fødes næsten samtidigt med Lukas barnet, det det har derimod mange inkarnationer bag sig. Det har levet på jorden som den store indviede Zarathustra.

 De to Jesu børn mødes i en alder af 12 år. I Ny Testamente berettes der om den 12 årige Jesu i templet blandt de skriftkloge. Her gør han et vældigt indtryk på alle ved sin store visdom. Denne visdom er i virkeligheden Mattæus Jesu barnet gave eller offer til Lukas Jesu barnet. Men ud over denne usædvanlige tildragelse er Lukas Jesu barnet også blevet overskygget af Buddha som har ladet sine åndelige impulser stråle ind i Jesu Astral legeme. S. 53 øverst

RS i Danmark

Kristus tager ikke et skridt uden det er styret af det kosmiske billede som netop gør sig gældende i det aktuelle øjeblik.

Johannesevangeliet afspejler netop denne kendsgerning når den fortæller om at en begivenhed gør sig gældende i fx den 10. Time. Eller der fortælles at de syge blev bragt til ham og helbredt da solen var et ned. Stjerne konstellationen var med til at mobilisere de kræfter der måtte til.

Den form for hjælp som Kristus gav menneskene da han vandrede på jorden er ikke mere tilgængelig. Men Kristi kræfter er nu forbundet med med selv jordens ånd.

Det var det Paulus så på vej til Damaskus. "Damaskusoplevelsen" som vi kalder denne oplevelse.

Fra nu af er det muligt at erkende mere end det blot synlige, konkrete, det fysiske. Bruno erkender fx at rummet er uendeligt. Det er noget nyt på hans tid. Tidligere troede man at universet bestod af 8 sfærer og så slut med det. I dag efter Bruno erkender vi uendeligheden, når vi ser ud i verdensrummet. Det gjorde man ikke tidligere, da så man grænsen. Man ser og tror den tankeform man har fået indpræget.

Også Galilei afslører love der er indfældet i vor fysiske verden. Han sidder i kirken i Pisa og betragter hvordan kirkeskibet der hænger ned fra loftet svinger frem og tilbage. 1000 vis har før ham ser det samme fænomen uden at se nogen som helst lovmæssighed. Den se Galilei. Maja på det fysiske plan afsløres. Efterhånden vil alle menneskets illusioner blive afsløret.

Det er på dette plan, som repræsentant for hele verdensaltet, Kristus arbejder nu.

Væsenerne fra den gamle Egyptiske tid arbejder stadig som vore ledere men nu under Kristi ledelse. Denne ledelse må vi bevidst forene os med. Den vil strømme ind i vor hjerter.

Vi ser 3 ledelser i kristen tid: 1 Disciplenes konkret fysiske ledelse under Kristus

                                              2 Erkende love bag det sansede

                                              3 Kristi indstrømning i hjerterne via engle...

Kristus tager ikke et skridt uden det er styret af det kosmiske stjernebillede, som netop gør sig gældende i det aktuelle øjeblik.

Johannesevangeliet afspejler netop sådanne kendsgerninger, når den fortæller om begivenheder der gør sig gældende i fx den 10. Time, eller der fortælles om at syge bliver bragt til ham og helbredt når solen var gået ned. Stjernekonstellationerne var med til at mobilisere de kræfter der måtte til for at helbrede.

Den form for hjælp som Kristus gav menneskene da han vandrede på jorden er ikke mere tilgængelig. Men nu er Kristi kræfter forbundet med selv jordens ånd.

Det var det Paulus helt konkret måtte erkende på vej til Damaskus. "Damaskusoplevelsen" kalder vi denne oplevelse.

Efter Kristi opstandelse er det blevet muligt at erkende mere end det blot synlige, konkrete, det fysiske. Det er den kendsgerning der ligger til grund for Brunos erkende af at rummet er uendeligt. Det er noget helt nyt på hans tid. Tidligere troede man og oplevede man at universet bestod af 8 sfærer og så slut, man så ikke mere. I dag efter Bruno erkender vi umiddelbart uendeligheden, når vi skuer ud i verdensrummet. Det gjorde man ikke tidligere, da ”s唝 man grænsen. Man ser og tror jo den tankeform, man har fået indpræget.

Også Galilei ser ind bag det ydres forhæng når han afslører love der er åbenbar hemmelighed som Goethe siger det.

Han sidder i domkirken i Pisa og ser hvordan kirkeskibet der hænger ned fra loftet svinger frem og tilbage. 1000 vis har set dette fænomen før ham, men uden at se nogen som helst åbenbar hemmelig lovmæssighed. Den se Galilei. Således afsløres maja på det fysiske plan. Og efterhånden som udviklingen skrider frem vil alle menneskets illusioner blive afsløret.

Kristus arbejder på dette plan, han er repræsentant for hele verdensaltet.

Og væsenerne/englene fra den gamle egyptiske tid arbejder også stadig som vore ledere men nu har de stillet sig ind under Kristi ledelse. Denne ledelse må vi bevidst forene os med. Den vil strømme ind i vor hjerter. Det er det vi kalder hjertetænkning.

Vi ser 3 forskellige ledelsesformer i kristen tid:

1 Disciplenes konkret fysiske ledelse under Kristus

2 Erkende love bag det sansede. Bruno, Cursanus

3 Kristi indstrømning i hjerterne via engle... Vor tid.

Hvad udvirker englen i vort astrallegeme

Hvad udvirker englen i vort Astrallegeme

Englen fremkalder billeder i vort astrale legeme.

1.  Í det fysiske legeme vil det forårsage en udvikling af broderskab.

Det vil sige at jeg ikke vil kunne nyde noget hvis jeg eller jeg ved at min bror lider nød.

2. Den anden ting det udvirker, er en sans for eller evne til at se det guddommelige i ethvert menneske jeg står overfor. Det vil betyde at vi udvikler evnen til total religionsfrihed. Dette er en naturlig konsekvens af dette englearbejde på sjælsplan.

3. Det tredje englen udvikler er evnen til at kunne tilegne sig

en åndelige dimension udelukkende af tankens vej.

Englen bevirker alt dette ved sin billedskabende virksomhed i vores astrallegeme.

Når vor engel arbejder i os med disse billeder, sker det i indenfor vores viljesområde.