Jeg skue ind i mørket
i det opstår lys
lys som lever.
Hvem er dette lys i mørket
jeg er det selv i virkeligheden

Hensigten med denne hjemmeside er at dele, udveksle og drøfte spirituelle erfaringer og oplevelser. Hvis du har kommentarer til de artikler der er, bruger du bare linket kommentar. Større indlæg, sendes til: plysnorgaard@gmail.com
Selv er jeg forankret i antroposofien. Den har jeg beskæftiget mig med i rigtig mange år. Men jeg er også meget optaget af mange af de nyere spirituelle retninger, som er groet frem. Hvad er det, de specielt lægger vægt på? Bliver der sagt noget nyt? Er det kun den sproglige iklædning, der har ændret sig? Og er vi i dag blot moderne mystikere, der prøver at kæmpe os fri af vor betingning?
Tillykke Søren Kierkegaard

Kierkegaard om angst
5 måder at være fortvivlet på!
https://www.youtube.com/watch?v=zftewtinpYo
Tryk her: http://www.youtube.com/watch?v=DVKePFzAu9w
I anledning af Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag den 5. maj bringer jeg denne tankevækkende video. Det er igennem angsten vi møder os selv som ånd! Vi oplever at livet er fuldt af valg og i dybet af os føler vi, hvis vi ellers tør lytte, at alt er muligt. Men hvad gør vi så i dette frirum der opstår? Hvad stiller vi op overfor "muligheden?" Griber vi til automatpiloten, betingningen? Eller griber vi muligheden til at pleje vor egne snævre egointeresser? Eller tør vi forblive i mulighedens rum, som er et intet, og lade det tale til os? Læg også mærke til talen om nærvær helt til sidst i videoen! Smukt! Tillykke Søren Kierkegaard!

Søren Kierkegaard citater
Om Motion:
Tab for alt ikke lysten til at gå:
Jeg går mig hver dag til det daglige velbefindende til
og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til
og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.
Om sprog og tale
Sproget er til for at skjule tankerne - nemlig at man ingen har.
Om stress
Af alle latterlige
ting forekommer det mig
at være det allerlatterligste
at have travlt
At vove
At vove er at
tabe fodfæstet en kort stund.
Ikke at vove
er at tabe sig selv
Om at være
Det store er ikke at være dette eller hiint
men at være sig selv
og dette kan ethvert menneske,
når han vil det.
Om vanen:
Ak, af alle fjender er
måske vanen den lumskeste,
og frem for alt er den lumsk nok til
aldrig at lade sig blive set,
thi den der så vanen,
han er frelst fra vanen.
Rudolf Steiner i Danmark.
”Menneskets og menneskehedens åndelige
ledelse”
Det menneske
som tænker over sig selv indser snart, at han bærer et mere kraftfuldt jeg i
sig end det vi normalt opfatter med vores almindelige bevidsthed.
De hændelser
og de menneskemøder vi har, danner pludselig et mønster der giver mening når vi
ser dem i fugleperspektiv.
Hvad leder
os til disse møder og disse hændelser?
Tænk på hvor
forundringsværdigt det er at se alle de mange færdigheder et barn tilegner sig
i løbet af de første 3-4 år af tilværelsen.
(Hjernen er
meget ufuldkommen i starten af livet. Den overskyggende sjæl arbejder på det
som er nedfældet i kausallegemet.)
De første 3
år tilegner jeg mig ved hjælp af højere åndelige kræfter følgende færdigheder:
1. Stå,
Gå. 2. Tale 3. Tænke.
STÅ GÅ:
Dyrene
tilegner sig færdigheder, men de udvikles mere eller mindre automatisk eller
spontant for dem. For mennesket er det anderledes:
De 3 omtalte
færdigheder mennesket tilegner sig sker via
koncentreret sjælsarbejde.
Det er
virkelig høje sjælelige/ åndelige kræfter er i spil når et menneske rejser sig
op.
TALE:
Med det
væsen der går fra inkarnation til inkarnation lærer mennesket at sætte sig i
relation til sine medmennesker via tale eller sproget. Hensat til en øde ø
ville et barn ikke udvikle sprog, men det ville fx skifte tænder. Inden
mennesket overhovedet begynder at tale danner eller forbereder hans evige
sjælevæsen strubehovedet sådan at det senere kan lære at tale. S 10 midt.
Fortæl
historien om Kasper Hauser.
Tænkning
Når vi lige
er født er vi i besiddelse af en hjerne, der er arvet fra vores far og mor.
Men i løbet
af de første tre-fire år griber højere væsener ind og omdanner den til det
redskab som er en sum af mine tidligere liv. Fra da af er jeg altså i
besiddelse af en hjerne der tænker i de baner min karma i dette liv netop
fordrer.
Min barnlige aura rækker ind i de højere
verdeners hierarkier og former mig og min hjerne til netop denne inkarnation,
med de opgaver mit højere jeg og hierarkierne har tilrettelagt for denne inkarnation.
Når jeg så
er blevet omkring 3-4 år træder vort jeg/personlighed til. Dette jeg formørker
den barnlige aura og erstatter den med vor nuværende bevidsthed. Resten af
livet er vi normalt kun i stand til at huske tilbage til denne skelsættende
begivenhed i 3-4 årsalderen.
De høje
kræfter der danner vores hjerne lærer os også at stå/gå og tale. Side 12
Andre aspekter af
åndelig ledelse
Man kan fx
gøre eller sige noget og måske først mange år senere forstår man betydningen af
det man gjorde eller sagde. Det skyldes at højere ledelse har gjort sig
gældende. Det ske i første omgang helt uden om vor almindelige fornuft og
bevidsthed.
Vi kan
opleve dette højere som noget vi bare har fået med i bagage men undertiden også
som noget vi skal udvikle yderligere. Disse kræfter er til stede i os og
bevirker at vi har mulighed for at kunne vokse ud over os selv.
Disse
kræfter er også frembringer af vore idealer, kunstneriske evne til at og vor
evne til at kunne heale os selv. Endelig er det også de kræfter der sætter os i
stand til nå til erkendelse af de højere verdener.
Men de højere
kræfter fra vor første år trænges i baggrunden når jeget gør sit indtog. Jegets
indtog bliver ledsaget af Luciferiske og Ahrimanske kræfter. Disse to væsener
gør sig ikke særlig meget gældende i den første periode. Her er det
Hierarkierne der alene er i funktion. Men død, lidelse, og sygdom kommer til
med Lucifer og Ahriman.
Hvis det kun
var de højere kræfter der virkede i gennem hele livet ville vi ikke holde
længe. Kun 3-4-5 år så ville disse stærke rene kræfter brænde os op.
Disse
kræfter må kun søges i fuld bevidsthed. Så opgaven går ud på at lære at udholde
de kræfter som gjorde sig fuldt ud gældende i barnealderen. Det er stærke
sager.
Rudolf Steiner i Danmark
Mystikeren
ser sin egen ufuldkommenhed, men han har også
en tiltro til, at der er kræfter i ham der kan løfte ham op over sig selv. Det er de kræfter der gjorde sig gældende i alderen mellem 0 og
3/4 år.
Nu ved vi
imidlertid at vor forbindelse med vort jeg/personligheden og omverdenen slører de oprindelige barndomskræfter,og vi ved også, at hvis jeg fjernede det personlige jeg men bl a egoet,
og erstattede det med det højere jeg, ville vi bryde
sammen rent fysisk i løbet af 3-4 år. Jesus kunne kun leve med Kristus i sig i 3,5 år. Først i en fjern fremtid det vil blive muligt for os at rumme
disse stærke kræfter rent fysisk. Vort legeme må altså først forberedes til at kunne rumme disse guddommelige kræfter helt ned i det fysiske. Sådan var det selv for Jesus Kristus Og det på trods af at det legeme han inkarnerede i var et udvalgt og
super plejet legeme.
Hvad
Kristuskraften udretter fysisk i os de første 3-4 år (at stå, at gå, at tale og at tænke.) uden vi er os det
bevidst, kan vi senere nærme os bevidst i meditativt
tilstand.
Først lærte vi fysisk at g唦 senere lærer vi meditativt at gå
vejen, så lærte vi at tale. Senere lærte vi at tale sandheden. Til sidst lære vi at tænke. Eller tænkende lærer vi at give livet udtryk. Uden ord og tanker intet
menneskeligt udtryk. Kultur.
Så når vi nu hører Kristi ord: ”Jeg er vejen, sandheden og
livet” Og meditativt fordyber os i
dem, drager de kræfter gennem vort jeg, som tidligere var virksomme i os, da
vi fysisk lærte at gå, tale og tænke.
Det er
evighedsstemningen fra de højere hierarkier, der ligger i
ordene ”Jeg er vejen, sandheden og
livet”.
Den
Kristus vi bærer i os er uberørt af vor personligheds ufuldkommenhed.
Når vi taler ud fra denne Kristus i os. Er det levende ord,
fortælling. Vi karakteriserer og
fremkalder en stemninger, hvor det sagen drejer sig om, ikke lille mig, egoet.
Vi taler ikke bare i begreber og definitioner.
Har vi først fundet Kristus i os selv, vil vi i sandhed lære at skatte Bibelens budskab. Det udspringer af samme
kilde som barndomskraften.
Disse kræfter danner altså: Vor hjerne, vor evne til at:
gå, tale, tænke og er ligeledes kræfterne bag Evangelierne.
Når sande ledere
står frem i dag og taler om den åndelige verden, lever ideen ”Ikke
mig men Kristus i mig” i dem. Grækerne og Sokrates sagde min Dæmon taler i og igennem mig. Derfor var grækerne blevet godt forberedt til at kunne tage imod Kristusbudskabet.
Paulus fandt sine bedste elever netop i denne græske
kultur.
2. foredrag
Dette foredrag handler om de forskellige typer ledelse
mennesket har været
igennem både i
Lemurisk tid, Atlantis, egyptisk, græske tid og frem til vor egen.
Der er en periode i begyndelsen af den egyptiske periode,
hvor Guder stiger direkte ned i
mennesker. Egentlig drejer det sig om væsener, der ikke er nået
helt frem til engle stadiet, de gik i stå under måne
perioden, der var deres menneske periode. Disse væsener kaldes også
dhyaniske væsener.
De væsener
vi kalder engle kaldes occult også Overmennesker. De dhyaniske væsener
står
altså
mellem mennesket og englene i udvikling.
De har været de ledende kultur bærer
i lange perioder.
Disse høje englevæsener tænker
helt anderledes end menneskene. Vi tænker i tid vi kan ikke sådan
fx lære
matematik i et nu, det kræver tid for os, det skal
gennem et punkt.
Gennem et jeg, en personlighed. Det tager tid, og det
rummer mulighed for at tage fejl.
Disse fremskredne væsener har i et nu hele
sandheden som et hele. Derfor kunne fx en Farao der stod overfor et sådant
væsen
vare sikke på
sandhedsværdien
i det han fik meddelt.
Som barnet i dag er spontant åben over for disse kræfter
eller væsener
når de
indvirker på
dets fysiske udvikling, sådan var egypteren åben
over for væsnernes
kulturelle inspirationer.
Med Indernes store hellige mestre var det lidt anderledes. Richierne kunne kun virke med deres
overmåde høje
og stærke
visdom nå
alle var samlede. Det vil sige alle syv. Så strømmede
energierne igennem dem med en kraft så stor at man fornemmede solens
lys stråle
ud fra deres øjne.
Men stod man over for et sådant menneske, når
det ikke var åndeligt
virksomt fremstod det som et ganske jævnt enfoldigt menneske.
Side 29 nederst.
Tanken som ledelse.
Men udviklingen skrider videre, den guddommelige ledelse
aftager og den menneskelig ledelse modnes mere og mere. Med den store
personlighed Menes sætter
man skellet til den næste fase. Fra nu af er det den menneskelige hjerne der får
overdraget ledelsen.
Hjernen bliver vort værktøj og
dermed er vi kommet ind i en periode, hvor det at fejle bliver en konsekvens
eller mulighed.
Det er netop i selv samme periode at man ser labyrinterne
dukker op. De er et sindbillede på den nye situation
menneskeheden nu befinder sig i. Labyrintens snørklede gange er billede på
hjernevindingerne.
Det samme fænomen gør
sig gældende
i den græske
kultur. Her er det kong Minos der kommer til at lægge navn til udviklingen af
den menneskelige tænkning.
Sprogudviklingen.
Fra bibelhistorien kender vi beretningen om Babelstårnet
og om de konsekvenser det afstedkom da arbejderne pludselig ikke mere kunne
forstå
hinanden fordi de fik forskellige sprog.
Åndvidenskaben
har også
fundet frem til at mennesket i en fjern fortid havde et ursprog.
Det gør sig særlig
gældende
i atlantisk tid. Det er højt udviklede engle der har skænket
det til menneskene, og det fungerede således at når
mennesket så ud
i verden og så fx
en hytte, blev dens sjæl lydligt drevet mod en konsonant. Det der var i rummet stræbte
efter at blive efterlignet konsonantisk. Vindens blæsen,
bølgernes
brusen, hyttens beskyttelse.
Hvad man derimod følte i sit indre, smerte, glæde,
blev man draget mod vokalerne for at udtrykke. (Bolig) B ..Beskyttelse O.. Tryghed
I vores sprog findes der stadig rester af ursproget, og i
den finsk-ugriskes sprogstamme er de 12 konsonanter meget tæt på det
oprindelige ursprog.
Side 34
Men det går
tabt og erstattes af mange individuelle sprog, som vi kender det i dag. Det er
luciferiske væsener
der skænker
de forskellige sprog til menneskene. Dermed går menneskets fornemmelse af at
være
en del af en større
helhed tabt. Det bliver individualistisk, men derved erhverver det sig også
mulighed for at blive et frit væsen.
Side 36
Vi lever
i dag i en tid der er en spejling af den egyptiske tid. Mange forskellige væsener virkede dengang. Da den egyptiske tid blev afløst af den græske måtte disse væsener vige pladsen for nye væsener. Nu har de taget fat igen men på et højere plan. Væsnerne hjælper ikke kun os de hjælper også sig selv frem i udvikling.
Et eksempel
på en sådan videre udvikling ses fx hos astronomen Kepler i
egyptisk tid hjalp englevæsenerne ham med at finde frem
til himmelske lovmæssigheder. I hans seneste
inkarnation som Kepler var det de fysiske jordiske lov. Kepler skriver selv at
for at komme frem til sine love måtte han tage de fra de hellige
egyptiske tempel-kar.
Et andet
eksempel på en spejling fra den egyptiske
periode finder vi i balsameringen der i dag giver sig udtryk i vores stærke tilknytning og tilbedelse af kroppen.
Fint nok
at vi ser de fysiske love, af Luciferisk karakter. De er grundlaget for en fri
erkendelse. Vi må kunne se ånden i stoffet. Men ser vi kun stoffets love hænger vi fast i dem når vi ikke vor bestemmelse.
S 39.
Både højt udviklede og mindre
udviklede væsener
arbejder tæt
sammen.
Og var der mindre udviklede der ikke ville det gå
galt for os mennesker. Vi ville simpelt hen miste jordforbindelsen og dermed
ville vi ikke være i
stand til at udføre
den opgave der er vores som mennesker, nemlig at føre ånden
ind i materien og erkende den og derved befri, når se og sanser den i formerne
vi ser.
Det er altså ikke nok at vi er klarsynet.
At vi kan fornemme væsnerne. Vi må også
blive i stand til at skelne imellem de forskellige slags væsener.
Udviklede og mindre udviklede, og dertil fordres at også er
indviede.
Tidligere var det ikke nødvendigt for os mennesker, det
Stod så at
sige skrevet på væsnernes
pande. Det gør
det ikke mere. Nu skal det erkendes gennem en udviklet evne til at skelne.
Langt tilbage i vor udvikling var vi ubevidste væsener
førte
os. Frem mod år
1250 e. Kr. Bliver vi mere og mere formørkede, til sidst
omkringliggende 1250 er selv de der har været højst
indviet ikke i stand til at erkende noget som helst af den højere
verden i det de ser. Det er virkelig en erkendelsesmæssig
labyrintperiode, vi lærer ved at fejle. Fra år 0 og frem til 1250 har vi
optaget Kristus i os men ubevidst. Fra nu af gå det mod tider hvor vi mere og
mere vi etablerer et bevidst forhold til Kristus og stille os selv til rådighed
for hans impuls.
3. foredrag
R. S. i Danmark
Vi har nu
talt om forskellig åndelig ledelse specielt i
egyptisk tid og dets spejling i vor egen tid.
Men før den egyptiske tid havde vi en tid som vi kalder den persiske kulturperiode. Også der blev menneskene ledet af engle, men disse engle var
bare formidlere af ledelse fra Ærkeenglene og før dem har vi så den Indiske periode, her formidler englene direkte fra et hierarki der
er endnu et trin højere nemlig Archai hierarkiet.
Går vi den anden vej historisk set kommer vi til den græske periode. Det er en lidt speciel periode i forhold til ledelse, for
det betyde at menneskene er overladt til sin egen ledelse i meget høj grad i forhold til de andre perioder. Det skulle have været noget af en prøvelse for menneskene i denne
periode uden særlig megen ledelse.
I tiden
efter Kristus går ledelsen over til Kristus
selv, men via de engle der er færdigudviklede. De der ikke nåede at blive færdige på månen, de såkaldte tilbagestående har endnu ikke tilsluttet
sig Kristi ledelse. Det gælder fx de videnskabsfolk der
udelukkende regner med at alt blot består af atomer. Altså de super materialistiske videnskabsmænd.
Men
Kristus gennemtrænger hvert eneste atom i vor
verden, og en skønne dag vil videnskaben tale
om Kristus i de fysisk/kemiske love. En spirituel kemi vil komme til at herske
i fremtiden.
Disse
kendsgerninger om Kristus kendte man også til langt tilbage i
historien. Både perserne og inderne kendte
Kristus men som en instans de ikke selv kunne nå.
Den var jo blot oversvævende på daværende tidspunkt.
I Persien
på Zarathustras tid kaldte man
den kraft for Ahura Mazdao, den store ånd på solen som engang i fremtiden ville forene sig med jorden.
Kristus
finder vi jo heller ikke i vor verden, men i den nærmeste verden over denne; nemlig den æteriske verden.
Dette
emne har der jo været delte meninger om i lange
tider. Nogle Gnostikere regner jo med at det kun var Kristi synliggjorte æteriske legeme, der blev korsfæstet. Og det betyder at han i realiteten ikke blev korsfæstet.
s. 50
Horoskopet
R.S. betragter også
horoskopet som en slags ledelse for os almindelige mennesker. Det repræsenterer
jo de kræfter eller energier vi bærer med os gennem hele vor inkarnation.
Disse kræfter er unikke
ikke to mennesker har den samme konstellation det stjerne billede der stod på
himmelen over os i fødselsøjeblikket indtegnes eller spejles så at sige i vor
menneskelige hjerne. Så hele vor betingning altså den måde vi tænker og
reagerer på er egentlig indkodet i den fysiske hjerne.
Sådan var det imidlertid
ikke for Kristus Jesus.
Men det er et temmelig
komplekst forløb.
Ved begyndelsen af vor
tidsregning fødes der to Jesu børn. Den ene af den Nathaniske linje den anden
af den Salomoniske linje. Eller et Lukas Jesu barn og et Mattæus Jesu barn.
Lukas barnet er det barn
der fødes i stalden. Det har aldrig inkarneret her på jorden før.
Det bærer absolut ingen
karma med sig, det er uskyldsrent, men også naivt, det bringer jo ingen
jordiske erfaringer med sig.
Mattæus Jesu barn fødes
næsten samtidigt med Lukas barnet, det det har derimod mange inkarnationer bag
sig. Det har levet på jorden som den store indviede Zarathustra.
De to Jesu børn mødes i en alder af 12 år. I
Ny Testamente berettes der om den 12 årige Jesu i templet blandt de
skriftkloge. Her gør han et vældigt indtryk på alle ved sin store visdom. Denne
visdom er i virkeligheden Mattæus Jesu barnet gave eller offer til Lukas Jesu
barnet. Men ud over denne usædvanlige tildragelse er Lukas Jesu barnet også blevet
overskygget af Buddha som har ladet sine åndelige impulser stråle ind i Jesu
Astral legeme. S. 53 øverst
RS i
Danmark
Kristus
tager ikke et skridt uden det er styret af det kosmiske billede som netop gør sig gældende i det aktuelle øjeblik.
Johannesevangeliet
afspejler netop denne kendsgerning når den fortæller om at en begivenhed gør
sig gældende i fx den 10. Time.
Eller der fortælles at de syge blev bragt til
ham og helbredt da solen var et ned. Stjerne konstellationen var med til at
mobilisere de kræfter der måtte til.
Den form
for hjælp som Kristus gav menneskene
da han vandrede på jorden er ikke mere tilgængelig. Men Kristi kræfter er nu forbundet med med
selv jordens ånd.
Det var
det Paulus så på vej til Damaskus. "Damaskusoplevelsen" som vi
kalder denne oplevelse.
Fra nu af
er det muligt at erkende mere end det blot synlige, konkrete, det fysiske.
Bruno erkender fx at rummet er uendeligt. Det er noget nyt på hans tid. Tidligere troede man at universet bestod af 8 sfærer og så slut med det. I dag efter
Bruno erkender vi uendeligheden, når vi ser ud i verdensrummet.
Det gjorde man ikke tidligere, da så man grænsen. Man ser og tror den tankeform man har fået indpræget.
Også Galilei afslører love der er indfældet i vor fysiske verden. Han sidder i kirken i Pisa og
betragter hvordan kirkeskibet der hænger ned fra loftet svinger
frem og tilbage. 1000 vis har før ham ser det samme fænomen uden at se nogen som helst lovmæssighed. Den se Galilei. Maja på det fysiske plan afsløres. Efterhånden vil alle menneskets illusioner blive afsløret.
Det er på dette plan, som repræsentant for hele verdensaltet,
Kristus arbejder nu.
Væsenerne fra den gamle Egyptiske tid arbejder stadig som
vore ledere men nu under Kristi ledelse. Denne ledelse må vi bevidst forene os med. Den vil strømme ind i vor hjerter.
Vi ser 3
ledelser i kristen tid: 1 Disciplenes konkret fysiske ledelse under Kristus
2
Erkende love bag det sansede
3 Kristi indstrømning
i hjerterne via engle...
Kristus
tager ikke et skridt uden det er styret af det kosmiske stjernebillede, som
netop gør sig gældende i det aktuelle øjeblik.
Johannesevangeliet
afspejler netop sådanne kendsgerninger, når den fortæller om begivenheder der gør sig gældende i fx den 10. Time,
eller der fortælles om at syge bliver bragt
til ham og helbredt når solen var gået ned. Stjernekonstellationerne var med til at mobilisere
de kræfter der måtte til for at helbrede.
Den form
for hjælp som Kristus gav menneskene
da han vandrede på jorden er ikke mere tilgængelig. Men nu er Kristi kræfter
forbundet med selv jordens ånd.
Det var
det Paulus helt konkret måtte erkende på vej til Damaskus. "Damaskusoplevelsen" kalder vi
denne oplevelse.
Efter
Kristi opstandelse er det blevet muligt at erkende mere end det blot synlige,
konkrete, det fysiske. Det er den kendsgerning der ligger til grund for Brunos
erkende af at rummet er uendeligt. Det er noget helt nyt på hans tid. Tidligere troede man og oplevede man at
universet bestod af 8 sfærer og så slut, man så ikke mere. I dag efter Bruno
erkender vi umiddelbart uendeligheden, når vi skuer ud i verdensrummet.
Det gjorde man ikke tidligere, da ”så” man grænsen. Man ser og tror jo den
tankeform, man har fået indpræget.
Også Galilei ser ind bag det ydres forhæng når han afslører love der er åbenbar hemmelighed som Goethe
siger det.
Han
sidder i domkirken i Pisa og ser hvordan kirkeskibet der hænger ned fra loftet svinger frem og tilbage. 1000 vis har set
dette fænomen før ham, men uden at se nogen som helst åbenbar hemmelig lovmæssighed. Den se Galilei. Således afsløres maja på det fysiske plan. Og efterhånden
som udviklingen skrider frem vil alle menneskets illusioner blive afsløret.
Kristus arbejder
på dette plan, han er repræsentant for hele verdensaltet.
Og væsenerne/englene fra den gamle egyptiske tid arbejder også stadig som vore ledere men nu har de stillet sig ind under
Kristi ledelse. Denne ledelse må vi bevidst forene os med. Den
vil strømme ind i vor hjerter. Det er
det vi kalder hjertetænkning.
Vi ser 3 forskellige
ledelsesformer i kristen tid:
1
Disciplenes konkret fysiske ledelse under Kristus
2 Erkende
love bag det sansede. Bruno, Cursanus
3 Kristi
indstrømning i hjerterne via engle...
Vor tid.
Hvad udvirker englen i vort
astrallegeme
Hvad
udvirker englen i vort Astrallegeme
Englen
fremkalder billeder i vort astrale legeme.
1. Ã det fysiske legeme vil det forårsage en
udvikling af broderskab.
Det vil sige
at jeg ikke vil kunne nyde noget hvis jeg eller jeg ved at min bror lider nød.
2. Den anden
ting det udvirker, er en sans for eller evne til at se det guddommelige i
ethvert menneske jeg står overfor. Det vil betyde at vi udvikler evnen til
total religionsfrihed. Dette er en naturlig konsekvens af dette englearbejde på
sjælsplan.
3. Det
tredje englen udvikler er evnen til at kunne tilegne sig
en åndelige dimension
udelukkende af tankens vej.
Englen
bevirker alt dette ved sin billedskabende virksomhed i vores astrallegeme.
Når vor
engel arbejder i os med disse billeder, sker det i indenfor vores viljesområde.